En koncertoplevelse udover det sædvanlige
Jonah Blacksmith er klar til at indtage scenen i Arena Næstved med deres helt særlige Filmkoncert-koncept
Her smelter musik, fortællinger og levende billeder sammen til en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Glæd dig til en aften spækket med stærke sange, rørende øjeblikke, fællesskab og masser af kærlighed – leveret med den varme og nærvær, som Jonah Blacksmith er kendt for.
– Filmkoncerten betyder noget helt særligt for os, fortæller frontfigurerne Simon og Thomas Alstrup. Vi er stolte af at kunne fortælle om de ting vi er rundet af – om familie og dem vi elsker – og vi glæder os til at give en liveoptræden der er mættet af intimitet og nærvær.
En særlig aften
Jonah Blacksmith er et syvmandsorkester med rødder i Thy og brødrene Thomas og Simon Alstrup i front.
Sammen har de skabt et særligt liveformat, hvor koncert og film smelter sammen til én samlet oplevelse.
På storskærm fortælles historier om mennesker, ophav, familie og drømme, mens bandet spiller sangene live.
Filmen giver musikken en ekstra dimension og bringer publikum tættere på både bandet og historierne bag sangene.
Centralt står temaer som fællesskab, samhørighed, kærlighed og frygten for at miste.
Formatet er derfor mere end en traditionel koncert og kombinerer musik, billeder og personlige fortællinger.
Forudbestillinger & middag
Forudbestil dine drikkevarer og spar!
Køb fx 3 drikkevouchere til en fadøl, sodavand eller et glas af husets vin og spar.
Voucherne får du udleveret ved ankomst i arenaen, så du kan benytte dem i baren lige når du vil.
Se udvalget af lækre sager til forudbestilling via knappen herunder.
Du kan også tilkøbe en lækker 3-retters middag inkl. vinmenu på Restaurant Hans inden showet.
Middagen foregår fra kl. 17.30, så du har god tid til at nyde de lækre serveringer.
Billetter & info
Ansvarlig arrangør er Arena Næstved
VIP billetter (890kr +gebyr)
Med en VIP billet er du garanteret en eksklusiv oplevelse fra start til slut
– Du ankommer ad egen VIP-indgang udenom køen og starter aftenen med et glas bobler.
– Du kan glæde dig til et kort, spændende oplæg ca 30 minutter før showstart. Mere om oplægget deles senere
– Du har plads på balkonen med lækkert udsyn til scenen
– Du har let adgang til egen VIP-bar hele aftenen
– Du har gratis bemandet garderobe
Siddepladser, nummereret (545kr +gebyr)
Med en siddeplads har du fast plads på en af tribunerne i arenaen.
Ståplads (445kr +gebyr)
Med en ståplads har du adgang til gulvet
Ledsagerbilletter & andet
Ved køb af ledsagerbilletter fremvises gyldigt ledsagerkort ved ankomst.
Kontakt Ticketmasters fansupport på 3848 1630 for hjælp ifm. billetkøb.