Whistleblowerordning
Vi vurderer, upartisk og kompetent, om der er tale om strafbare forhold og vi registrerer, dokumenterer og behandler indkomne sager med fortrolighed og diskretion.
Du kan whistleblowe til og om Arena Næstved fx hvis du er ansat eller tidligere ansat, praktikant, underleverandør, frivillig eller fast samarbejdspartner med os. Du kan gøre det skriftligt ved at sende en mail. Vi anbefaler, at du sætter dig ind i hvilke emner du kan whistleblowe om, der ligger nemlig en del lovgivning bag denne ordning. Vi har beskrevet det væsentligste her, men du finder det hele samlet hos www.datatilsynet.dk
Det er lovpligtigt for alle danske virksomheder at give mulighed for whistleblowing om ulovlige forhold man har fået kendskab til via sit job.. Hvem kan whistleblowe?
Hvad kan indberettes?
Du kan indberette oplysninger om overtrædelser af EU-retten inden for en lang række områder som fx offentligt udbud, forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, fødevare- og fodersikkerhed, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse.
Oplysninger om seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, er også omfattet. I sidste instans vil det være op til domstolene at vurdere, om en indberetning falder inden for eller uden for lovens anvendelsesområde.
Listen er lang og handler primært om overtrædelse af EU-retten.
Du kan også indberette oplysninger om alvorlige lovovertrædelser af både national ret og overtrædelser af de dele af EU-retten. Her skal som udgangspunkt være tale om oplysninger, der er af offentlig interesse. Hvad kan du whistleblowe om?
Hvad kan du ikke indberette om?
Sager der omhandler dit eget ansættelsesforhold, overtrædelser af interne retningslinjer og konflikter på arbejdspladsen, kan du ikke whistleblowe om.
Før du indberetter, bør du sætte dig ind i hvilke sager loven omfatter.
Sådan behandler vi en sag
Når Arena Næstved modtager en indberetning, vurderer vi, upartisk og kompetent, om der er tale om strafbare forhold som fx overtrædelse af tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse m.v.
Vi registrerer, dokumenterer og behandler indkomne sager med fortrolighed og diskretion, og vi garanterer, at du modtager kvittering for modtagelsen inden syv dage og en tilbagemelding om sagens udfald indenfor tre måneder.
Det er vores pligt at sikre, at enhver whistleblower, der indberetter en sag med rimelig grund, har krav på beskyttelse af sin identitet og kan indberette uden risiko for repressalier. Læs mere om beskyttelse af dig som indberetter.
Indberet her
Indberetninger modtages på mail whistleblower@arenanaestved.dk og vurderes og behandles af den administrative leder og HR ansvarlig medarbejder.
Vi følger lovens bogstav i vores tilgang og behandling af whistleblowerordningen, og henviser til Datatilsynet, hvor du kan orientere dig om intentionen med ordningen og lovgivningen bag.
En lang række ministerier har også whistleblowerordninger som du kan vælge at bruge, fx Justitsministeriet.
Arena Næstved modtager ikke anonyme indberetninger.