En magisk oplevelse for enhver natur- og dyreelsker!
Verdens Vilde Liv er tilbage – glæd dig til et unikt show med exceptionelle billeder, fortællinger og korte foredrag om klodens fantastiske biodiversitet!
Denne gang har vi æren af at byde astronaut Andreas Mogensen velkommen på scenen, lige præcis et år efter hans hjemkomst til Jorden d. 12. marts.
Oplev et spektakulært program, hvor Andreas Mogensen deler sine unikke billeder af Jorden set fra rummet, og bliv klogere på alt fra myrernes hemmelige liv til spækhuggernes imponerende jagtstrategier. Mød nogle af de dygtigste og mest passionerede forskere, der med levende billeder og spændende historier tager dig på en rejse fra solsystemets mysterier til de dybeste afkroge af verdens skove.
Det bliver en uforglemmelig oplevelse – vi glæder os til at se dig!
Arrangementet er non-profit, og et eventuelt overskud går til WILD Nature Foundation og deres arbejde for dyreliv, biodiversitet og naturbevarelse.
Køb billetter fra 230kr +gebyr.
Mød Andreas Mogensen
Den danske astronaut Andreas Mogensen var også gæst sidste gang vi havde Verdens Vilde Liv på besøg, men da sad han på rumstationen og kiggede på jorden udefra. Præcis et år efter hans hjemkomst, byder vi ham velkommen live på scenen!
Kunne du tænke dig at hilse på- og få taget et billede med Andreas Mogensen?
OBS: Begrænset antal billetter!
Forskere på scenen
Det er videnskab med lidenskab, når Verdens Vilde Liv og nogle af Danmarks bedste forskere tager os med ud i rummet, under havet og ind i myrernes verden.
Showet er bygget op med en blanding af små film og korte oplæg fra nogle af Danmarks dygtigste forskere. Sammen med fortællinger om Jordens fantastiske natur fra Helle & Uri Løvevild Golman, leverer de en særlig indsigt i det spektakulære liv der befinder sig rundtom os.
Mød professor i astrofysik Anja C. Andersen, seniorforsker og biolog Joachim Offenberg, udstillingschef og biolog Hanne Strager, professor i formel filosofi Vincent Hendricks
– og så naturligvis astronaut Andreas Mogensen!
Se videoen herunder og få en smagsprøve på hvilke fantastiske fortællinger der venter dig til Verdens Vilde Liv!
Billettyper
VIP-billet inkl. Meet and Greet med Andreas Mogensen (1120kr +gebyr)
Denne billettype inkluderer en eksklusiv mulighed for at møde Andreas Mogensen, et glas bobler, snacks samt en plads forrest i salen i VIP-området. Derudover får du også fri garderobe og egen VIP indgang, så du slipper for at stå i kø.
VIP-billet (530kr +gebyr)
Denne billettype inkluderer en plads forrest i salen i VIP-området.
Derudover får du også fri garderobe og egen VIP indgang, så du slipper for at stå i kø.
Bemærk, at der kun er et begrænset antal VIP-billetter.
Siddeplads på gulv (330kr +gebyr)
Med denne billettype får du en siddeplads på stolerækkerne på gulvet, bag VIP-området.
Tribuneplads (230kr +gebyr)
Med denne billettype får du en siddeplads på tribunerne
Bemærk, at alle billetter er unummererede uanset kategori, hvorfor vi opfordrer til at komme i god tid.