fbpx

TV2 Akustisk tour

27. november 2020 - 20:00


”Vi kommer med fred og kærlighed,” siger forsangeren i TV2, Steffen Brandt. I Arena Næstved siger vi: ”Velkommen!”


Luksus jule-middag før koncerten

Lækker julemiddag fra Kys Kokken og vinmenu á tre glas – skabt med sans for detaljen

To slags sild
Færøsk koldrøget laks
Confiteret andelår
Øl-braisseret gris
Hjemmelavet rødkål
Udvalg af oste
Sødt og sprødt

Ris a la mande med hjemmelavet kirsebærsauce

I sidder sammen i eget selskab på max ti personer og får maden serveret i lækre små anretninger. Der er udvalgte vine afstemt efter maden – og I bliver fulgt ned i salen før koncerten.
Vi spiser klokken 18.

 

Nærmest lykkelig? Ja!

Vi glæder os til alle de sange vi kan synge med på, alle de sange der minder os om de seneste 40 år, hvor TV2 generøst har beriget den danske sangskat. Tidløse klassikere som ‘Bag duggede ruder’, ’ Alt hvad hun ville var at danse’ og ‘De første kærester på månen’ er blot et lille udpluk af de mange hits, som TV-2 har givet os, siden de startede som ungt orkester i 1980.

Det handler om dig og mig
TV-2 dykker ned i vores behov for at stå sammen og finde håb. Steffen Brandt forklarer:
”Vi startede nede i 80’erne med at indspille sange, som vi syntes, at vi selv og tiden trængte til. Vi har ladet tilværelsen passere gennem sangene som et slags filter i et forsøg på at forstå en hastigt skiftende virkelighed. For at kunne gøre det ordentligt, er man nødt til, at sætte sig selv på spil, siger han. Og det kan vi andre så nyde godt af.

Erfaring
De samme fire bandmedlemmer, Steffen Brandt (forsanger, keyboard, guitar), Hans Erik Lerchenfeld (guitar) Sven Gaul (trommer) og Georg Olesen (bas), udgør nu en af de sjældenheder i dansk musik, som har holdt sammen og leveret musik i usædvanlige 40 år.