fbpx

Malurt

05. marts 2022 - 20:00


MALURT VENDER TILBAGE – I 2022. Malurt blev gendannet netop for at tage en sidste tur med ægte rock, 40 år efter deres debutalbum, og billetterne blev revet væk i starten af året.


Billettyper

Malurt vil være helt sikre på, at vi får en rigtig fed fest, når de snart ruller af sted med bandbussen. Vi er enige! Derfor inviterer vi til en stående koncert – og det bliver magisk.

Standard er en stående plads på gulv 375,- kroner + gebyr.

VIP billet giver dig adgang til et særligt område centralt placeret med optimalt udsyn til scenen, pris 525,- kroner + gebyr.

Middag og balkon

Full Treat giver dig de allerbedste pladser på balkonen,  middag før koncerten og blød bar for 925,- kroner.

Kys Kokken sammensætter en lækker menu, så I kan læne jer tilbage og varme op til koncerten med en rigtig god middag.

Sidste tur med Malurt

Malurt runder deres comeback af med en stribe sveddryppende rockshows med glødende nostalgi i kulturhuse landet over i foråret 2022 – og med et brag af en koncert i Arena Næstved den 5. marts 2022.

Med denne turné slutter eventyret så definitivt for MALURT. Som lovet fra første fløjt er det sidste chance for at opleve genopstandne MALURT igen, og der bliver ikke noget med ekstra runder i manegen.

Efter sidste koncert kører MALURT igen bandbussen tilbage i parkeringskælderen, og mens Christian Arendt, Peter Mors og Dia Nielsen vender tilbage til deres civile jobs, fortsætter Pete Repete sit virke på musikscenen, og Michael Falch genoptager sin blomstrende solokarriere sammen med DÉT BAND.

Skal man nå at høre MALURT, så er det altså i 2022!

Kan vi blive unge igen? Næppe, men MALURT 2022 tilbyder en mulighed for at skrælle alle voksne forbehold og hæmninger af for en aften og bare være tilbage i det, der engang lignede et evigt forår.

Din billet gælder til den nye dato. Alle billetkøbere får direkte besked vedr eventuel refusion eller bytte til gavekort.