fbpx
dk mod bra stor

VM-optaktskamp – Danmark mod Brasilien

26. november 2023 - 16:00


Oplev de danske VM-bronzevinderes landskamp mod Brasilien i Arena Næstved. Formen skal pudses af, inden VM i Herning går i gang kort efter. Kampen er kl. 16.00, men dørene åbner allerede klokken 14.00. BEMÆRK: Billetsalget åbner d. 13. april


D. 26. november sker det! Arena Næstved fyldes med glade håndboldfans, når vi igen lægger gulv til de danske håndboldkvinder, i hvad der bliver den sidste forberedelse inden VM! Kampen bliver imod det dygtige brasilianske landshold, og mon ikke Danmark stiller i stærkeste opstilling?

Hos Dansk Håndbold Forbund ser man også frem til kampene på Sjælland:
– Med Herning som kvindelandsholdets hjemmebane for VM i december var det vigtigt for os, at vi også kunne tilgodese de sjællandske håndboldfans. Derfor er jeg meget glad for, at vi kan præsentere to landskampe i henholdsvis Næstved og Hillerød, hvor landsholdene tidligere har fået en flot opbakning fra publikum, så det håber jeg, at rigtig mange er klar på at gøre igen, fortæller Henrik Jacobsen, direktør i Dansk Håndbold Forbund

Venskabskampe
25. November Danmark – Brasilien, Royal Stage, Hillerød, kl. 16.00 (vises på TV2)
26. November Danmark – Brasilien, Arena Næstved, kl. 16.00 (vises på TV2)

Sikkerhed

Der vil blive foretaget visuel visitation ved ankomst og
stikprøvevisitation om nødvendigt. Følgende effekter er ikke tilladt at
medbringe i Arena Næstved uden forudgående aftale:
• Professionelt fotoudstyr/kamera/lydoptager
• Tablets
• Stole
• Laserpenne
• Mad og drikkevarer
• Våbenlignende genstande
• Pyro
• Udendørs konfetti
• Lattergas patroner
• Peberspray