fbpx

Foredrag med Jan Mølby – The Great Dane Live

25. marts 2022 - 19:00


En sjov og varm aften, han er en formidabel fortæller, Jan Mølby. Kun de færreste danske fodboldspillere har haft en karriere, der kan måle sig med hans. På 12 sæsoner vandt han tre engelske mesterskaber og tre FA Cup-finaler med Liverpool FC, hvilket har givet ham legende-status i Beatles-byen. Forbered jer på en rigtig sjov og underholdende aften.


Historier fra en anden (fodbold)tid

Mølby har historier med fra spillerbussen, fra omklædningsrummet og en lille smule om taktikken (det var der nemlig ikke meget af)

Jan Mølby fortæller underholdende og livligt om sin tid med flere af datidens største profiler som Kenny Dalglish, John Barnes og den faste værelseskammerat Ian Rush. Det har kastet masser af uforglemmelige øjeblikke af sig både på og uden for banen – øjeblikke som Jan Mølby eksklusivt går i dybden med på sin kommende Danmarksturné.

Hør blandt andet om dengang, da Bruce Grobbelaar måtte sys med 30 sting inden VM-finalen for klubhold, eller da Mølby slog syv tænder ud på Upton Park.
Få også svar på, om han stadig har en butler, og hvorfor han ikke var på julekort med Richard Møller Nielsen. Og bare for en god ordens skyld skal det nævnes, at der ikke er adgang for folk i Manchester United-trøjer…

Din billet fra tidligere dato gælder stadig.