fbpx
BURHANG_JULESHOWET23_KeyImg[35]

Det Store Juleshow med Burhan G

01. december 2023 - 20:00


Få en magisk oplevelse, når Burhan G synger julen ind i Arena Næstved!


Alle de største juleklassikere hyldes og fortolkes, når Burhan G & Danmarks Underholdningsorkester synger julen ind med hjertevarmekoncerter for store og små!
Tag dine tætteste med, og skab helt nye juleminder at varme jer på.

Oplev de største juleklassikere live, i en eventyrlig atmosfære for både store og små.
Vi ses til en aften fyldt med fantastisk stemning, tidløse klassikere og vaskeægte jule-magi!

En sand juletradition genopstår med landsdækkende turné i 2023.

December måneds velkendte toner og sange, fortolkes og hyldes af Burhan G, der endnu engang har samlet Danmarks Underholdningsorkester til et stort anlagt juleshow, som kommer hele landet rundt i 2023.
Et magisk juleshow, hvor Burhan G fortolker barndommens december-glæde med hjertevarme julehits og skaber nye juleminder for både store og små.

”Magien finder os, når vi er små. Og jeg husker tydeligt, da den fandt mig som ganske lille dreng, og hvordan jeg mærkede dens varme og kærlighed med alle lysene i mørket, julekalenderen i fjernsynet og når jeg, iført mit nystrøgede matrostøj, sang julen ind med kammeraterne i Københavns Drengekor. Julen er et forunderligt sted med plads til alle, som jeg holder utroligt meget af, og jeg elsker, når den her ubeskrivelige følelse fra barndommen opstår på ny år efter år. Det er dét eventyr og al julens magi, jeg nu, både som musiker, men også som far, ønsker at give videre,” fortæller Burhan G.

Sangerens helt egen julekalender-nyklassiker, ’Tinka’ fra 2017, er naturligvis med på spillelisten, og det samme gælder sange fra det platin-sælgende Burhan G julealbum, ’Et Barn Af Jul’, der efterhånden også er lyden af jul rundt om i mange danske hjem. Et album, der blander sangerens egne julehits med sælsomme fortolkninger af klassiske julehymner som ’Glade Jul’ og ’Der Er Noget i Luften’-og den nu over 30 årgamle, ’Nu Er Det Jul’ fra ”Nissebanden i Grønland”.

Burhan G elsker jul

Burhan fortæller: Da jeg var dreng, sad jeg limet til skærmen, aften efter aften, og håbede på at Nissebanden klarede den. Og nu, som voksen, forstår jeg hvordan musikken og julens særlige stemning spillede ind på mig dengang. ’Nu Er Det Jul’ er en af mange melodier, som jeg aldrig har kunne lægge fra mig. Den formår at bevæge sig fra det glade og uskyldige over i en eventyrlig melankoli. Den stemning genopliver vi til juleshowet sammen med Danmarks Underholdningsorkester.

Juleshowet med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester kan opleves over hele landet i 2023, og bliver en magisk juleoplevelse for hele familien. En drøm, som har spiret længe hos den populære musiker, der næste år kan fejre 20-års jubilæum, som leverandør af pophits, platinsælgende albums og udsolgte koncerter.

”Da jeg som barn var med i Københavns Drengekor, stod jeg blandt alle mine kammerater og sang julen ind i de smukkeste sale. Allerede dengang, begyndte jeg at drømme om at stå deroppe forrest på scenen–med mit eget symfoniorkester. Så det er en ren lykke, når vi tager Danmarks Underholdningsorkester med ud på landets scener næste år.”

 

Helt tæt på med personlig service

Vi nusser om dig hele vejen igennem din oplevelse, og du får en plads så tæt på scenen, at du  kan se Burhan G i øjnene.

Du ankommer til VIP indgang, har gratis garderobe udenom køen, personlig seating til reserveret plads, du har fastlane til baren og du sidder naturligvis på de allerforreste rækker i salen.

VIP billet koster 700 kroner + gebyr.

Arenapakke - til dig der nyder at få det hele serveret

Nyd en magisk og stemningsfuld aften, og få det hele serveret.

Med vores arenapakker kan du nyde aftenens to-retters julemenu før showet. Entrébillet og fast siddeplads, snacks, 4x drikkevarer (vin, øl, vand) samt gratis garderobe er også alt sammen inkluderet i arenapakkerne.

Middag før show

Forlæng oplevelsen med en middag i ro og mag. Vi dækker smukt op til jer og serverer en to-retters menu for 320 kroner + gebyr.

 

Julemiddag: 2 retter (forret – hovedret)

Menuen består af koldrøget laks med dild-syltede agurker, citron-mayonnaise og krydderurtesalat

Hertil hjemmebagt brød og smør

Confiteret andelår med salvie stegte svampe, bagte græskar og andesauce

Tilkøb dessert:

Ris a la mande, bestilles på dagen.