fbpx

Carpark North

08. april 2022 - 20:00


- og Danmarks Underholdningsorkester. En rock-gigant, der kompromisløst forløser musik på tværs af genrer, har givet os store hits og magiske øjeblikke som ’Human’, ’Shall We Be Grateful’, ’32’ og ikke mindst den ikoniske, ’Transparent & Glasslike’. Billetsalget starter torsdag den 14. oktober klokken 8:00


Ølsmagning og tapasbræt

Vi hygger om jer i vores lækre lounge, hvor I kan starte festen lidt tidligere.

Vi har præsentation og smagning af fem øl, og I kan glæde jer til et velanrettet spansk tapasbræt med charcuteri, oste, oliven, brød mv.

Køb ølsmagning og tapasbræt sammen med billetten for 290 kroner + gebyr.

 

Vælg din plads

Du kan vælge mellem tre typer billetter, alle er unummerrerede.

A billetten giver dig en siddeplads allerforrest i salen lige foran scenen og koster 470 kroner + gebyr.

De næstsbedste pladser får du i en B billet for 390 kroner + gebyr. Det er en siddeplads på tribune med rigtig godt udsyn til scene, placeret midt/bag i salen.

Du kan også vælge en C plads på tribuner i hver side. Herfra kan du se udover hele salen til scenen. Den koster 320 kroner + gebyr.

Larger than life

Så er der rock! Glæd dig til en hitspækket, melodisk og farverig larger than life-oplevelse i 2022 med Carpark North og Danmarks Underholdningsorkester!

De har altid været lige så hårdtslående, som de har været melodisk træfsikre. En kombination, som har givet os udødelige landeplager og fællesskabende koncertoplevelser igennem mere end 20 år. Og Carpark North står stadig som en organisk, levende kraft – en kreativ trio, der bliver ved med at sætte sit helt eget uudslettelige aftryk på dansk musik.

Derfor er Søren Balsner, Morten Thorhauge og Lau Højen også stolte over, at kunne præsentere en landsdækkende live-tour med Danmarks Underholdningsorkester! Bandet fortæller:

”Når vi tre er sammen, ser vi livet gennem en stjernekikkert. Her er ingen drøm for vild og intet mål er for ambitiøst. Man kan altid række ud efter det og gribe chancen, når den er der. Og det har vi gjort nu! Vores samspil med Danmarks Underholdningsorkester er nemlig den vildeste drøm som går i opfyldelse, og vores ambition er, at skabe en eksplosiv musikalsk symbiose der kan gøre Carpark North-universet større end nogensinde før.”