fbpx

Anders Matthesen, en stand-up aften

02. september 2022 - 20:00


JOKES - fra en hvid straight mand. Anders Matthesen er tilbage med spritny stand-up som vi kender det bedst – Matthesen, en mikrofon og en kæmpe pulje af jokes.


Billetter - vælg mellem A & B

Du kan sidde længst fremme i salen ved at vælge en A-billet. Den koster 370 kroner + gebyr.

Vælger du en plads lidt længere tilbage i salen koster en B-billet 330 kroner + gebyr.

Anders Matthesen kan godt lide at være så tæt på publikum som muligt. Vær hurtig, billetter bliver ofte solgt hurtigt.

Den helt store kæmpe "griner"

Jeg tror vi allesammen har længtes efter noget at grine af. Og jeg har virkelig savnet at optræde og komme ud og møde mit elskede livepublikum. Denne gang bliver det ren stand-up fra øverste hylde. Hvis det skal lade sig gøre at turnere under pandemi og krig, er det nødvendig med et let-omstilleligt set-up … så det eneste jeg har med er mikrofonen, mig selv … og jokes – masser af jokes.

Gør jer klar … Det bliver optur!!

Start aftenen med en tapas

Vi anretter en let tapas med pølse og ost, så I kan varme lattermusklerne op før Anders Matthesen går på scenen.

Tapasanretningen koster 200 kroner + gebyr, køb den sammen med billetten.

Som sædvanligt tager Matthesen udgangspunkt i sin egen navle, og hans groteske og underfundige observationer af det vi alle sammen kender, græmmes og undres over. Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes, jokes masser af jokes – og den helt store, kæmpe ’griner’.

Det nye stand-up materiale blev til på Fanø i efteråret 2021. Siden da er det blevet udviklet og finjusteret hvor bunker af nye jokes og bits er kommet til undervejs. Kun de bedste har overlevet og ser nu dagens lys i færdig form på Matthesens nye turné.

Billetter til Matthesens turnéer bliver vanen tro revet væk. Så er man en af dem der vil opleve, hvad han nu har fundet på, bør man sikre sig billet inden længe.